Fe-Simulering

NGIN blev kontaktet af en virksomhed, der laver bæredygtige kølesystemer, som ønskede hjælp med FE-simuleringer af 50 forskellige komponenter.  

NGIN hjalp med:  

  • FE-beregninger af forskellige komponenter.  

Om projektet

NGIN satte en konsulent og tre juniorkonsulenter på opgaven med FE-simulering af de 50 komponenter, som kunden afleverede CAD-filer på. Vores konsulent agerede projektleder og stod for at lave en overordnet struktur, udlicitere, organisere og ensrette outputtet. De tre juniorkonsulenter lavede beregninger, som havde til formål at undersøge, hvad de givne komponenter kunne holde til under bestemte tryk uden at deformere, give sig eller gå i stykker. Fra start til slut tog projektet 2 måneder. 

Lærerigt samarbejde mellem konsulenter og junior konsulenter

Det er ikke sjældent, at NGINs konsulenter arbejder sammen på en opgave, for at kunne levere resultater hurtigere – men også for at få erfaring i at samarbejde og sparre med hinanden. I efteråret blev vi kontaktet af en stor dansk virksomhed, der laver bæredygtige kølesystemer, som skulle have FE-simuleret 50 komponenter. Her blev fire ansatte sat på projektet. En af dem var Morten Seiger, som er civilingeniør og fuldtidskonsulent.  

“Jeg har ageret projektleder på det her projekt. Det har været en spændende rolle, fordi jeg har skulle gribe bolden først, strukturere arbejdet, udlicitere og ensrette outputtet,” fortæller Morten.  

Under sig har Morten haft et team bestående af tre juniorkonsulenter – alle maskiningeniører – som er dem, der har foretaget beregninger og skrevet rapporter.  

“Det har været en god opgave at gå til, fordi det var klart, hvad der skulle ske. Det har været en opgave, som lægger sig meget op af den teori, vi har fået på skolebænken, men det er sjovere, når vi ved, at det vi laver rent faktisk kan bruges hos en virksomhed,” fortæller Anders Kjærsgaard, som er en af de tre junior konsulenter.  

En anden junior konsulent er Simon Markvart, som var glad for samarbejdet med sine kollegaer.  

“Det har kørt rigtig godt at arbejde sammen om opgaven. Selvom vi har lavet mange af beregningerne hver for sig, så brugte vi en hel dag på at sidde sammen og gå hinandens resultater igennem og sparre,” siger Simon Markvart og tilføjer: “Og alt er gået som smurt med Morten ved roret.”