Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the cleantalk-spam-protect
domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init
action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/6/c/c/ngin.dk/httpd.www/stg_f2e48/wp-includes/functions.php on line 6114
Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the nelio-ab-testing
domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init
action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/6/c/c/ngin.dk/httpd.www/stg_f2e48/wp-includes/functions.php on line 6114
Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the wordpress-seo
domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init
action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/6/c/c/ngin.dk/httpd.www/stg_f2e48/wp-includes/functions.php on line 6114
Henover de næste otte tirsdage har 25 studerende fået mulighed for at lære at arbejde i CAD-programmet Siemens NX med en konsulent fra NGIN i spidsen. Akademiet er et samarbejde mellem NGIN, the LEGO Group og Siemens Gamesa, hvis formål er at styrke de studerendes faglighed samt give dem netværk.
Det er ikke altid nemt som nyuddannet dimittend at vandre ud i et fuldtidsjob – ikke engang hvis man er ingeniør. Derfor er målet med Siemens NX-akademiet netop at give studerende mulighed for at hæve deres faglige niveau, så de får endnu flere kompetencer, når de bliver sluppet ud fra universitetsmurerne.
“Vi skabte NGIN, fordi vi oplevede, at det var svært for flere af vores studiekammerater at finde deres første job. I dag har vi mange konsulenter, som sidder hos forskellige kunder og det overskud, konsulenterne genererer, skal gå til at give kommende dimittender et endnu bedre fagligt udgangspunkt, end de nuværende konsulenter stod med – eksempelvis ved konkret at give dem endnu et værktøj i værktøjskassen. Derfor giver det mening for NGIN at investere i et akademi,” siger Lasse Korsholm, co-founder og partner i NGIN.
At de studerende hver tirsdag eftermiddag gennem de næste to måneder skal lære at arbejde i Siemens NX skyldes, at det er et CAD-værktøj, som ingeniørstuderende på Aarhus Universitet ikke bliver introduceret til under uddannelsen. Det er en af NGINs egne fultidskonsulenter, Morten Seiger, som skal undervise de studerende.
“Ved at de studerende får kendskab til NX og grundlæggende konstruktionsmetodik, er de bedre rustet til fremtidige opgaver. Derudover har deltagerne mulighed for at netværke med studerende på tværs af årgange, men også med repræsentanter fra Siemens Gamesa, the LEGO Group og NGIN. Det kan også øge deres jobmuligheder på sigt,” siger Lasse Korsholm.
Udover de studerendes mulighed for at netværke med to store attraktive virksomheder, der begge er proaktive indenfor talent acquisition med særlig fokus på ingeniørstuderende, så anvender både Siemens Gamesa og the LEGO Group også Siemens NX.
“Det er et oplagt samarbejde, fordi begge virksomheder har gang i ekstremt spændende ingeniørmæssige opgaver, fordi de anvender Siemens NX og fordi det giver os mulighed for at lave virkelighedsnære cases,” siger Lasse Korsholm.
Og netop case-arbejdet kommer til at fylde en del i akademiet, fordi flere studier konkluderer, at det øger studerendes jobmuligheder og generelle arbejdsmarkedsforståelse, når de løser virkelighedsnære opgaver som en del af studiet.
“Det er motiverende for alle at bidrage med det, man ved, og det gælder bestemt også de studerende. Det er NGINs erfaring fra de sidste seks år, at studerende kan bidrage med meget, det handler blot om den kontekst, de bliver sat ind i,” siger Lasse Korsholm.
NGIN har gennem de sidste seks år haft mere end 80 studerende og dimittender ansat på større eller mindre projekter for virksomheder, og akademiet er endnu en indsats for at få endnu flere nyuddannede kandidater hurtigt og godt i job.