På landets ingeniøruddannelser er kvinder stadig markant underrepræsenterede. En del af problemet kan være branchens image, manglen på kvindelige rollemodeller og stereotyper der lever i bedste velgående af ingeniører som introverte, nørdede mænd.
For første gang nogensinde har NGIN lavet et event med flere kvindelige deltagere end mænd – og det er ikke helt tilfældigt, for emnet var netop kvinder i ingeniørverdenen. Sammen med fire kvindelige ingeniører satte NGIN fokus på en kedelig statistik, der viser, at ingeniørfaget fortsat er markant domineret af mænd.
Kvinder repræsenterer i 2021 kun 34% af de studerende på STEM-uddannelserne, og kigger vi ind i specifikke retninger, er kønsfordelingen meget større nogen steder. På ingeniørretningen bioteknologi repræsenterer kvinderne hele 55% af de studerende, men kigger vi derimod på ingeniørretningen mekanik, repræsenterer kvinderne kun 2% af de studerende (Den koordinerende tilmelding, 2021)
Det kan være problematisk for de enkelte arbejdspladser, men også for erhvervslivet generelt, da mangfoldighed på arbejdspladsen kan være en afgørende parameter for succes. Teams med stor diversitet inden for eksempelvis køn, etnicitet og alder er mere innovative og tænker mere ’ud af boksen’ end grupper af medarbejdere, som er ens – og det skaber vækst. Faktisk tjener mangfoldige teams 3,7 procent mere på bundlinjen end ikke mangfoldige team, hvilket skyldes en blanding af højere trivsel og lavere sygefravær (forskningsprojekt af CBS ISS, 2018).
Ingeniørfaget har markedsføringsproblemer
De fire kvindelige ingeniørstuderende diskuterede sammen med over 100 studerende, dimittender og ingeniørinteresserede alt fra maskiner og karrieremuligheder til stereotyper og skæv kønsfordeling i ingeniørbranchen.
Først og fremmest pegede de på, at en del af problemet er, at ingeniørbranchen simpelthen ikke har fundet ud af at rebrande sig. Men både advokater og læger – som også tidligere har været mandsdominerede fag – har også fået hjælp udefra. Advokaterne fik serien Suits, hvor kvinder (og mænd) agerer badass advokater. Lægerne fik serien Grey’s Anatomy, hvor kvinder (og mænd) redder liv hver dag. Men hvornår kommer der en serie om seje, kloge, kvindelige (og mandlige) ingeniører, som opfinder vigtige teknologiske løsninger? Det er et problem, at ingeniørbranchen ikke har formået at ændre deres image over de sidste mange år.
“Kvinder ved ikke, hvor sjovt det er at arbejde som ingeniør
– men det skal de jo vide,” siger Mai Louise Agerskov, CEO i Incuba.
Derudover var en vigtig pointe også, at når tendensen har været – og stadig er – at det er mænd, som bliver ingeniører, kan det være svært for kvinder at finde rollemodeller i branchen. Og når det er svært at identificerer sig med nogen, er man mindre tilbøjelig til at vælge det fag.
Men det var ikke kun de fire paneldeltagere, som kom på banen. Til eventet gav deltagerne også deres bud på en stereotypisk ingeniør. Buzzwords var: nørd, mand, introvert, kedelig, klog, matematisk, tør, teknisk – sågar også uhygiejnisk og rodet at se på.
Og netop ovenstående peger også ind i en del af problemstillingen. For hvor mange kvinder kan nødvendigvis lige se sig selv ned i de kasser? Dog var nogle af de fremhævede buzzwords også kreativ, opfindsom og problemløsende. Men skal ingeniørbranchen appellere mere til kvinder, kræver det en genopfindelse af en stereotyp, som flere kvinder kan se sig selv i.
De fire kvinder, som deltog i paneldebatten, var:
- Nanna Munkholm, Software Pilot hos Trifork, Civilingeniør i teknologibaseret forretningsudvikling
- Sara Bjerre Lindboe, koncernkvalitetschef i Dragsbæk Gruppen Civilingeniør, Biomedical Engineering og Biotechnology
- Mai Louise Agerskov, CEO Incuba, Civilingeniør, Mechanical Engineering
- Louise Christensen, Product Engineering Manager hos Beumer Group, Civilingeniør, Architecture & Design spec. Industrial design
