HVORFOR ER ONBOARDING VIGTIG?

Boost din virksomheds succes med en stærk onboarding-proces! I denne artikel udforsker vi betydningen af onboarding og introducerer NGINs egen tilgang til dette i form af vores interne mentorforløb. Opdag, hvorfor det sociale aspekt er afgørende for en vellykket onboarding, og lær om NGIN’s nye mentorforløb, der sikrer en tryg start, vidensdeling og et stærkt netværk.

Hvad er onboarding?

Onboarding er langt fra et nyt koncept. Faktisk blev det introduceret i 1968 af Edger Schein, som de fleste formodentlig kender fra hans teori om isbjergmodellen. Onboarding er processen, hvor du integrerer nye medarbejdere ind i en virksomhed. Det inkluderer alt fra introduktion til virksomhedens kultur og værdier til oplæring i nye arbejdsopgaver (Van Maanen, J., og Schein, E.,1979). 

Hvorfor er onboarding vigtigt?

Onboarding er vigtigt, da det sikrer, at nye medarbejdere føler sig kompetente til at udføre opgaverne i deres nye job. Derudover er onboarding essentielt, fordi det kan hjælpe nye medarbejdere med at føle sig velkomne og som en del af virksomheden. Det er med til at øge deres motivation, engagement og i sidste ende også produktivitet. Alt i alt er onboarding en vigtig faktor i forhold til at sikre, at nye medarbejdere får succes i deres job.  

Den sociale onboarding

Når vi taler om onboarding er der ofte en tendens til, at vi husker, og måske også vægter den faglige del meget højt. Vi vil naturligt gerne sikre, at medarbejderen kan løse sine opgaver og udfylde sin rolle bedst muligt. Men det mere sociale og relationelle aspekt af onboarding er selvfølgelig også helt essentiel. Faktisk har en meta-analyse vist, at det sociale element af onboarding er den vigtigste faktor for en succesfuld onboarding (Saks et al., 2007). Det kan der være mange årsager til, men generelt lærer og performer du naturligt bedre, hvis du er tryg, og har det godt socialt på en arbejdsplads. Nævnte meta-analyse understreger i denne sammenhæng også betydningen ved at tildele nye ansatte en mentor, som de kan trække på og støtte sig til i den første tid.

NGINs nye mentorforløb

Hos NGIN udvikler vi løbende på vores onboardingproces. Vi rekrutterer studerende og dimittender, og derfor nye medarbejdere, som ikke har tonsvis af erfaring med i bagagen, og dermed heller ikke en masse erfaring med det at indgå på en arbejdsplads.

Efter en intern analyse har vi derfor udarbejdet et nyt, internt mentorforløb som en del af vores onboardingproces. Her bliver nye ansatte koblet med en mere erfaren konsulent i NGIN. Vi har udarbejdet en drejebog, holdt første intromøder, og nu glæder vi os til at skyde forløbet i gang.    Ofte går rekrutteringsprocessen også forholdsvis hurtigt hos NGIN, ment på den måde, at der sjældent går lang tid fra første samtale og til første opgave. Det sætter store krav til vores onboarding proces. 

Hvorfor være Mentee/Mentor?

  • Vidensdeling   
  • Hjælp til at forstå rollen 
  • En god tryg start 
  • Sociale relationer
  • Større netværk
Kilder
  • Van Maanen, J., & Schein, E. (1979). Toward a theory of organizational socialization.  
  • Saks, A. M., Uggerslev, K. L., & Fassina, N. E. (2007). Socialization tactics and newcomer adjustment: A meta-analytic review and test of a model.