Simon Olesen - NGIN

Simon Olesen, bygningsingeniørstuderende på Aarhus Universitet og Junior Konsulent hos NGIN

“Hos NGIN bliver man ofte kastet ud i arbejdet, hvilket er utrolig fedt. Det synes jeg, at du lærer en masse af, fordi du stadig ikke er alene, og altid kan søge sparring hos andre. Du får en masse erfaring, som du kan bruge i dit videre arbejdsliv. Og så styrker det selvfølgelig også cv’et, at du igennem din studietid har arbejdet hos så kompetent en virksomhed, det er klart!”. 

Hvorfor valgte du at læse til bygningsingeniør? 
Jeg er uddannet tømrer, og har arbejdet i faget i lidt over 4 år. Under uddannelsen og som tømrersvend gik jeg ofte rundt med spørgsmålet, om hvilke tankegange der lå bag de dimensioner, der skulle til, når vi arbejdede med forskellige materialer. Når jeg spurgte de erfarne håndværkere, var svaret altid ”det er der en ingeniør, som har regnet på”, så for mig lå valget som ingeniør lige til højrebenet.

Hvordan startede din NGIN rejse?
Min NGIN-rejse startede med, at en af de mere erfarne studerende kom ind i vores klasse for at fortælle, at NGIN manglede en ingeniør med en håndværksmæssigbaggrund. Da jeg kom hjem, kontaktede jeg Lasse fra NGIN for at sige, at jeg var meget interesseret i jobbet. Få dage efter sad jeg på kontoret til en uformel samtale, og der gik ikke lang tid før jeg havde underskrevet min ansættelseskontrakt.

NGIN er et sted, hvor man føler sig hjemme fra start. Sådan var det i hvert fald for mig. Jeg har faktisk aldrig som sådan følt mig som ”ny” i virksomheden. Du bliver taget godt imod med en god onboarding, og så starter du ofte sammen med andre, som står i samme ”akavede” situation, når du skal have taget det der ”professionelle” billede til hjemmesiden 😊

Hvordan er arbejdet hos NGIN?
Hos NGIN blev jeg ansat som den første bygningsingeniør til en dengang ny kunde. HedeDanmark anvender droneteknologi og specialudviklede digitale platforme, gennem Digital Ejendomsservice, til at løse en række opgaver for bl.a. de almennyttige boligforeninger og Regionerne. Formålet er at lave facadeinspektioner ud fra disse dronefotos på diverse bygninger. Det er så mit job at fastlægge, hvor på bygningerne der er skader, i hvor stort et omfang skaderne er, og hvorfor skaderne er opstået. 

Jeg bruger i høj grad min baggrund som tømrer, når jeg laver facadeinspektion, men min ingeniøruddannelse kommer bestemt også i spil, når jeg f.eks. kigger på sætningsskader på nogle af bygningerne. For mig er det netop lærende, når jeg oplever, at koblingen mellem mine uddannelser kan bruges i projektet.

Hvad kan NGIN som arbejdsplads tilbyde?
Hos NGIN bliver man ofte kastet ud i arbejdet, hvilket er utrolig fedt. Det synes jeg, at du lærer en masse af, fordi du stadig ikke er alene, og altid kan søge sparring hos andre. Du får en masse erfaring, som du kan bruge i dit videre arbejdsliv. Og så styrker det selvfølgelig også cv’et, at du igennem din studietid har arbejdet hos så kompetent en virksomhed, det er klart!

Har du et godt råd til andre studerende? 
Det bedste råd jeg kan komme på er ret simpelt: se at få sendt en ansøgning af sted til NGIN. Det er klart et af de bedste steder at få et studiejob.

Har du nogen fremtidsdrømme eller planer?
I fremtiden drømmer jeg om at komme til at arbejde for en større entreprenør virksomhed som projektledere både i Danmark men også i udlandet, og mit mål er da helt sikkert at få lov til at udføre nogle af de helt store bygninger.