Emil Navntoft - NGIN

Emil Navntoft, kandidatstuderende på civilingeniøren i mekanik på Århus Universitet og Junior Konsulent hos NGIN

Jeg sidder med meget forskelligartede opgaver, og får derfor også mulighed for at udvikle mig inden for de områder, jeg ikke normalt får arbejdet med på studiet”.

Hvordan startede din NGIN rejse?
Jeg hørte om NGIN på Navitas’ Facebook-side, og tænkte i første omgang ikke meget over det. Men et par måneder senere besluttede jeg mig for, at jeg godt kunne tænke mig et studierelevant job, og her kom jeg i tanke om NGIN, fordi deres profil netop lød meget interessant. Jeg kontaktede NGIN, og var så heldig at blive en del af holdet.

Hvad kan NGIN som arbejdsplads tilbyde?
NGIN giver mig, som studerende, en mulighed for at få en masse erfaring i virkelige ingeniøropgaver, og også et kendskab og kontakt til de virksomheder, vi arbejder for. Jeg sidder med meget forskelligartede opgaver, og får derfor også mulighed for at udvikle mig inden for de områder, jeg ikke normalt får arbejdet med på universitetet.

Hvordan er arbejdet hos NGIN?
Den opgavetype, jeg får flest af, er FEM opgaver, hvor der skal udføres en styrkeundersøgelse eller en forbedring af et design i forhold til styrke. Men udover dette er opgaverne ret varierede, det inkluderer blandt andet mekanisk design, CAD tegning, beregning på et lille tryksat system og teknologibeskrivelse af et produkt (beskrivelse af hvordan produktet fungerer og matematikken bag det). Lige nu er jeg med i et større projekt med mange mindre underopgaver. Projektet omhandler et nyt mekanisk design af et produkt og inkluderer CAD tegning, FEM analyse, brainstorming af løsninger og tekologi-screening af eksisterende produkter. Det er spændende og udviklende, fordi jeg får lov til at arbejde sammen med en ny kunde og med et nyt team af dygtige NGIN konsulenter. Se et eksempel på en af Emils tidligere cases.

Hvad er dine bedste råd til andre studerende?
I forhold til studiet, så er det, at du ikke skal bekymre dig så meget om emner, der ikke interesserer dig, læg i stedet energien, der hvor du har interesse og bliv god til det, det er især relevant senere på uddannelsen. Maskiningeniøren er meget bred, og der handler om at finde sit interessefokus. Derudover vil jeg helt klar anbefale et studierelevant job ved siden af studierne, hvis du har tid og overskud til det, og NGIN syntes jeg er et rigtig godt bud. NGIN giver mulighed for at prøve mange forskellige typer opgaver, og man sidder sjældent med det samme i lang tid. Man får også kontakt til en masse firmaer og får tit også mulighed for at sidde ude hos dem og arbejde – på den måde er der en rigtig god mulighed for at opbygge et professionelt netværk. Det giver en god forståelse for arbejdsgangen og opgaverne ude i ’virkeligheden’.

læs mere om ngin her: https://ngin.dk/for-studerende/